Trappemaskine

Mand og dame træner med trappemaskine

Hvis du før har været i et træningscenter, har du sikkert set en trappemaskine før. De er ofte optaget, og med god grund. Træningen har nemlig rigtig mange fordele du kan læse mere om her.

Magasinet Håndvægten har i samarbejde med fitness- og træningsekspert Naja Fogtmann lavet en test af trappemaskiner. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Trappemaskine Test: Top 5 Bedste Trappemaskiner

Produktvalget i artiklen er baseret på analyse og research men inkluderer kun produkter fra kommercielle partnere. Derfor er dette en annonce. Klik her for at forstå indflydelsen af sponsorerede partnerskaber på vores valg. Vi bruger primært eksterne tests og anmeldelser.

1. Odin Pro SMX 1500

Bedste trappemaskine

Pris: 65.000 DKK

ODIN PRO SMX 1500 er en førsteklasses trappemaskine designet til dem, der ønsker en intensiv og effektiv træningsoplevelse. Den er konstrueret med en robust ramme og en kraftig motor, der sikrer stabilitet og pålidelig ydeevne, selv ved høj belastning. Med en bred vifte af indstillinger for modstand og programmer tilbyder den forskellige træningsniveauer, hvilket gør den velegnet til både begyndere og erfarne brugere. Trappemaskinen er udstyret med et brugervenligt kontrolpanel, der gør det nemt at justere indstillingerne og overvåge træningsfremskridt. Dens slanke og moderne design passer ind i ethvert fitnessmiljø, hvad enten det er derhjemme eller i et professionelt træningscenter.

Annonce

2. Odin PRO Step 1200 Trappemaskine

Bedste billige trappemaskine

Pris: 29.995 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige trappemaskine” er Odin PRO Step 1200. Maskinen kommer med flere forskellige modstandsniveauer, transporthjul og et display som viser data som puls. Et godt valg til dig der leder efter en billig trappemaskine.

Annonce

3. Spirit CSC900 StairClimber

Bedste premium trappemaskine

Pris: 78.990 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium trappemaskine” er denne model fra Spirit. Denne maskine er lavet i utrolig høj kvalitet, hvilket kommer til udtryk i den maksimale brugervægt på hele 182 kg. Derudover er den meget lydsvag og sikker at bruge.

Annonce

4. Jacobs Ladder X - JLX

Bedste multifunktionelle trappemaskine

Pris: 47.500 DKK

Jacobs Ladder X JLX er en innovativ trappemaskine, der med rette har vundet titlen som bedste multifunktionelle trappemaskine. Dens unikke design og selvjusterende hastighedsmekanisme tilpasser sig i realtid til brugerens tempo, hvilket gør den ideel til både højintens træning og blid konditionsopbygning. Robustheden og det ergonomiske design sikrer en krævende, men komfortabel træningsoplevelse. Maskinens mangfoldighed af funktioner og indbygget træningsmonitor gør det let at tracke fremskridt og holde motivationen i top.

Annonce

5. ProForm Pro HIIT H14

Bedste hybrid trappemaskine

Pris: 15.900 DKK

ProForm Pro HIIT H14 skiller sig ud som den bedste hybrid trappemaskine på grund af sin innovative kombination af stepper og elliptisk træner. Denne maskine lokker med interaktiv træning gennem iFit-teknologi, der tilbyder live træningssessioner og giver brugeren mulighed for at udforske globale ruter. Den 14″ smart HD-touchskærm sikrer en engagerende og intuitiv brugerflade, mens det stejle klatredesign maksimerer kalorieforbrænding og muskeltoning. Den strømlinede form og det moderne look gør den til en attraktiv tilføjelse til hjemmegymnastikken.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til trappemaskine

Hvad er en trappemaskine?

En trappemaskine er en speciel træningsmaskine der stimulerer gang på trapper for effektiv konditions- og styrketræning. En trappemaskine er en speciel type af stepmaskine, hvorfor at disse to konditionsmaskiner ofte sammenlignes eller forbyttes. Maskinen er opbygget således, at den har et roterende bånd med trin på, hvorved man kan gå på en endelige trappe.

Dame der træner med trappemaskine

Det minder i teorien meget om rulletrappe, bare at du selv skal kunne generere fremdriften for ikke at falde af maskinen. Trappemaskinen havde sin debut i fitnesscentrene tilbage i 1983, men er steget utrolig meget i popularitet op gennem de sidste par år. Populariteten er velbegrundet, da træningen er utrolig effektiv, rammer alle muskelgrupper i din underkrop og pålægger minimal belastning på kroppens led. Tappemaskinen er typisk kendt under dens engelske navn, stairclimber. 

Hvilke muskelgrupper kan rammes med en trappemaskine?

Træning på en stairclimber vil primært ramme dine muskelgrupper i din underkrop – her menes forlår, baglår, lægmuskler og ballemuskler. Det er disse muskler der rammes, da dine hofter, knæ og ankler skal tages i brug for at du kan gå op ad trapper. Aktiveringen af disse led bevirker, at det er disse muskler der rammes under træningen.

Udover førnævnte muskler, rammes også de muskler der sidder omkring din hofte. Her er tale om muskler som den dybe hoftebøjer, skræddermusklen sartorius, lårspænderfascien og musklen pectineus. Slutteligt rammes rygmusklerne i lænden også, grundet aktiviteten i din underkrop samt for at holde dig oprejst. 

Hvorfor skal jeg købe en trappemaskine?

Først og fremmest kan en stairclimber give en utrolig effektiv træning med kombinationen af konditionstræning og styrketræning. Styrketræning er til fordel, da dette er med til at skadesforebygge samt holder både dine muskler og dit skelet ved lige. Konditionstræningen har ligeledes mange fordele, særligt i relation til at styrke hjerte og lunger.

Et studie fra Canada har konkluderet, at trappegang kan styrke dit hjerte således, at risikoen for hjertestop og andre hjertesygdomme reduceres markant. Derudover kan træningen være med at reducere dannelsen af stress, samt forskellige livsstilssygdomme såsom diabetes. Kombinationen af styrketræning og konditionstræning er ligeledes fordelagtigt, hvis man har et ønske om et vægttab.

Man mener at trappegang er cirka dobbelt så hårdt som almindeligt gang, hvorved at man forbrænder cirka dobbelt så mange kalorier i sammenligning. En anden stor fordel ved træning på en stairclimber er, at træningen i sig selv har en meget lille skadesrisiko, da belastningen på dine led er markant reduceret i forhold til eksempelvis løb. 

Hvilken trappemaskine skal jeg vælge?

I grove træk minder de fleste modeller af trappemaskiner meget om hinanden, men der er nogle elementer de adskiller dem fra hinanden og som du kan overveje, for at kunne vælge den helt rigtige stairclimber for dig. Det første du bør overveje er størrelsen på trinene – hvor du her bør være opmærksom på både bredden og højden af trinnet.

Det er vigtigt at du vælger en stairclimber du finder komfortabel at bruge ved at have trappetrin i en størrelse du kan lide. Er trinene eksempelvis for høje eller for smalle, vil du kunne komme til at bruge unødvendig meget energi på at prøve at placere dine fødder korrekt. En anden vigtig faktorer for valg af trappemaskine er selve displayet.

Det kan være en stor fordel for mange at vælge en stairclimber med et display der er stort og tydeligt, samt er nemt at navigere rundt i. Ligeledes bør du overveje hvilke informationer du ønsker displayet skal kunne vise og måle, således at du får det du ønsker. Slutteligt er der enkelte praktiske elementer du kan vælge at undersøge – dette kunne eksempelvis være flaskeholder, smartphoneholder og transporthjul. 

Kombinér trappemaskine med crosstrainer

Træning på en stairclimber og en crosstrainer går begge under kategorien konditionstræning. De er begge træningsmaskiner, hvorfor det umiddelbart kan virke unødvendigt at kombinere disse. Der er faktisk mange fordele ved at kombinere flere forskellige typer af konditionstræninger under samme træning.

Først og fremmest kan det være skadesforebyggende at kombinere stairclimber med en crosstrainer, da ens muskler derved ikke er i risiko for at blive overbelastet. En stairclimber og en crosstrainer belaster kroppens muskler og led på to forskellige måder, hvorved man kan undgå overbelastning af specifikke muskler og led.

En anden fordel ved at kombinere de to træningsmaskiner er, at træningen på begge maskiner er ensformigt, hvorved at nogle hurtigt begynder at kede sig. Den ensformige træningsform kan undgås ved at skifte imellem en stairclimber og en crosstrainer – dette kan også resultere i, at man begynder at træne i længere og længere tid, hvorved man vil kunne opnå hurtigere resultater fra ens træning. 

Hyppige fejl ved trappemaskiner

De hyppigste fejl der ses ved træning på trappemaskiner er, at man udfører sin træning med ikke optimal teknik. Mange vægter ikke træningsteknik højt når der er tale om konditionstræning på maskiner, men teknikken er stadig utrolig vigtig – både for at du har de bedste forudsætninger for en god træning, men også for at undgå unødvendig belastning på din krop og derved forebygge potentielle skader. 

Den nok mest sete fejl er, at folk holder fast i trappemaskinenes håndtag under træningen. Hvis ikke det er fordi du har en dårlig balance eller generet er utryg, så er det kun positivt ikke at holde i maskinens håndtag. Holder du fat i håndtagene reduceres belastningen på dine ben markant, hvorved at din træning bliver mindre effektiv. Derudover kan man hurtigt have tendens til at falde sammen i overkroppen når man holder ved håndtagene, hvilket resulterer i dårlig kropsholdning og unødvendig belastning af din ryg. 

Trappemaskine vs. løb

Træning på en stairclimber og løb har mange af de samme fordele – konditionstræning og øgelse af styrken i ben og baldemuskler. Og selvom mange ser løb som den ultimative konditionstræning, så mener man faktisk, at træning på en stairclimber har flere fordele og kommer med flere positive effekter, såsom muskelopbygning i dine ben samt forbrænding af flere kalorier.

En grund til, at man mener, at træning på en stairclimber er mere effektivt er, at man her bevæger sig i en mere lodret bevægelse, modsat løb hvor man bevæger sig vandret.

Dette betyder at man udover at skulle bevæge sig, ligeledes skal bevæge sig mod tyngdekraften, hvorved kroppen bliver mere belastet og der er større krav til dine muskler. Derudover er skadesrisikoen ved træning på en stairclimber meget mindre end ved løb, da man ikke går de velkendte stød op igennem kroppen som når man løber. Dette betyder, at stressen på dine muskler, led og knogler er reduceret markant, hvorved risikoen for skader minimeres. 

Pleje og rengøring af trappemaskine

Eftersom at en stairclimber, som navnet hentyder, er en maskine, har denne et vis behov for pleje og vedligehold. Er man opmærksom på løbende at udføre pleje og vedligehold på ens trappemaskinen, vil levetiden af denne forlænges markant. Det mest overskuelige er, at dele opgaverne op efter frekvens, således du er opmærksom på, hvor ofte de forskellige ting skal gøres. 

Uge: Minimum en gang om ugen bør man tørre sin stairclimber af. Dette er for at holde den ren, samt forhindre at sved og andre væsker danner rust. Derudover bør man tjekke, at trinene på ens stairclimber ikke sidder løst eller bevæger sig ujævnt – hvis dette er tilfældet, bør man spænde trinene. 

Måned: Man anbefaler at man en gang om måneden fjerner skjoldet på ens stairclimber, hvorved selve maskinen bliver tilgængeligt. Her bør man støve den af samt smørre kæder ved brug af WD40 eller anden smørreolie. 

Halve år: Hvert halve år anbefaler man en grundigere rengøring af kæderne, hvor man er opmærksom på at fjerne mulig opbygning af snavs og diverse. Ligeledes anbefaler man at man her også tjekker ens indbyggede computer og tilhørende display, for om denne viser de rigtige data og korrekt information. 

Risici ved trappemaskiner

Den største risiko der er ved træning på en stairclimber er, hvis man skulle falde ned af den. Træningen er generelt meget skånsom for muskler og led, hvorfor der ikke er nogle udtalte risici ved træningen.

Har man tendens til at falde, eller føler sig utryg eller usikker ved brugen af en stairclimber, kan man til start holde i håndtagene samt gå i et langsomt tempo. Over tid som man bliver mere og mere sikker ved træningen, kan man øge tempoet stille og roligt og holde mindre og mindre fast i håndtagene, indtil man til sidst kan træne uden overhovedet holde i håndtagene.

Valg af trappemaskine

Typer

Da en stairclimber allerede er en type af stepmaskine, findes der ikke forskellige typer af trappemaskiner – derfor kan du herunder læse mere om de forskellige typer af step-maskiner, således at du kan differentiere mellem de forskellige maskiner. 

Trappemaskiner 

Trappemaskiner, som denne artikel fokuserer på, fungerer ved, at stimulere gang på trapper ved at have et roterende bånd med trin, der fungerer som en uendelig trappe. Maskinen har store dimensioner, er lavet i holdbare materialer, hvorfor den har en utrolig lang holdbarhed.

Stepmaskine

En stepmaskine ligner en kombination af en stairclimber og en crosstrainer. Maskinen har to pedaler som på en crosstrainer, men disse bevæges i en lodret bane som på en stairclimber. Her vil dine fødder være solidt plantet på de to pedaler, hvor du skiftevis lægger belastningen på hver fod gennem muskelarbejde i hele benet. Intensiteten af træningen kan varieres efter en justerbar belastning. 

Mini stepper

En mini stepper er den mest kompakte model, da denne er to pedaler sat på en lille platform, dette gør den både nem at transportere og nem at opbevare i hjemmet. Bevægebanen er den mindste af alle modellerne her, da pedalerne har begrænset bevægelse. En mini stepper sætter store krav til din balance og koordination, hvorved disse to elementer trænes meget. 

Stepper

En stepper er i teorien en mini stepper, med to påsatte håndtag. Disse to håndtag er fastspændt på to træningselastikker, som gør det muligt for dig at træne overkroppen på samme tid som du stepper, hvorved du kan træne hele kroppen på en gang. Ved træning på en stepper vil du i høj grad få trænet din balance og din koordination, ved at træne både step og overkrop på samme tid. 

Materialer

Selve konstruktionen af en stairclimber, har en meget stor betydning for, hvordan maskinen føles under dig under træning, samt for komfortabel og sikker du føler dig. Det er essentielt at trappemaskinen har en solid og meget robust ramme, da der pålægges en del belastning på denne under træningen.

For at få den bedste og mest holdbare ramme, vil denne være lavet i stærkt stål. Uden om rammen vil trappemaskinen have en form for skjold, der beskytter de indvendige mekanismer. Skjoldet vil typisk være lavet i meget stærkt og tykt plastik. Plastikken er et godt valg, da dette materiale er nemt at vedligeholde. Materialevalget til håndtagene kan variere, alt efter om håndtagene er polstret eller ej – er de polstrede, vil dette typisk være blevet gjort med en beklædning i EVA-skum for høj komfort og god holdbarhed. 

Funktioner

Alt efter hvilken model af stairclimber du vælger, kommer disse med forskellige ekstra funktioner. En vigtig funktion man bør have med i sine overvejelser inden køb, er computer og displayet. De fleste vil finde det fordelagtigt med et stort og tydeligt display, der er nemt at navigere rundt i. Nogle kommer med forudinstallerede træningsprogrammer, hvilket mange gerne vil have.

En anden funktion der er værd er overveje, er pulsmåler. En del trappemaskiner har to ekstra håndtag med indbygget pulsmåler. Dette kan være fordelagtigt for folk der gerne vil tracke deres træning, samt ønsker en planlagt progression. Hvis ikke man har behov for en indbygget pulsmåler, kan man potentielt spare lidt penge ved at vælge denne funktion fra. Andre praktiske funktioner man kan holde øje med, er funktioner såsom flaskeholder, smartphoneholder og transporthjul.

Eftersom en stairclimber er en meget stor konditionsmaskine, er det relevant at være opmærksom på transporthjul, hvis man gerne vil have muligheden for at kunne flytte rundt på den. En anden praktisk funktion der kan være værd at være opmærksom på, er det der kaldes for step-up assist. Dette er et eller to ekstra trin der sidder på trappemaskinens ramme, hvorved disse sidder fast. Trinene bruges for nem opgang og nedgang fra trappemaskinen, for let tilgængelighed og øget sikkerhed. 

Holdbarhed

En stairclimber er meget stor og ofte produceret til kommerciel brug, hvilket betyder, da den har en meget lang holdbarhed. Trappemaskiner skal kunne holde til en persons kropsvægt i lang tid af gangen og derfor er de bygget i solide materialer og har typisk en utrolig holdbar ramme. Derudover er de mere skrøbelige dele på en stairclimber, så som håndtag og trin, også altid ekstra forstærket. Er man opmærksom på at udføre den tidligere beskrevet pleje og vedligehold, kan en trappemaskinen holde til hele livet.

Størrelse

Der er flere forskellige faktorer der er vigtige at overveje i relation til størrelsen på en stairclimber. Disse kan du læse mere om herunder: 

Højde: En stairclimber er en af de højeste træningsmaskiner på markedet, hvorfor det er vigtigt at man er opmærksom på højden af maskinen. Mange producenter angiver en minimumshøjde for det rum man kan have sin stairclimber i, hertil skal man dog huske, at er man en høj person, kan der være behov for endnu højere til loftet.

Typisk er minimumshøjden for rummet over 2,5 meter højt. Her kan man med fordel måle højden på de trin man er vant til at gå på, eksempelvis hvis man har trapper i hjemmet, og bruge denne højde som en udgangspunkt for en optimal trinhøjde for ens stairclimber. 

Vægt: Det er vigtigt at overveje vægten på en potentiel stairclimber, hvis man har behov for at kunne flytte rundt på den. Vægten på en trappemaskine kan være alt mellem 130 kg og op til 300+ kg. Her skal man være opmærksom på, at jo tungere en stairclimber er, jo mere robuste materialer er der brugt, hvilket spiller en stor rolle for kvaliteten, sikkerheden og holdbarheden af trappemaskinen. 

Derudover vil en tungere stairclimber, typisk også kunne holde til en tungere belastning, hvilket også kan være relevant at overveje. 

Trin-højde: Selve trinhøjden er et af de vigtigste elementer ved en stairclimber, da denne har betydning for hvor komfortabel du finder træningen. Den typiske trinhøjde vil være omkring 25 cm, men kan variere mellem 20 og 40 cm på en stairclimber. 

Design

Da en stairclimber typisk er noget man vil se i et træningscenter, betyder dette, at designet ofte fremstår meget industrielt. Derudover er det en af de største konditionsmaskiner, hvorved designet kan blive meget tungt i det.

Gennem tiden er der dog kommet flere og flere modeller, hvorved man godt kan finde nogle der er designet mere let i det, og derved vil kunne passe bedre ind i et hjem eller til et home gym. Størstedelen af trappemaskinerne laves i mørke farver som sort, men flere og flere kommer med farvede detaljer som kan gøre trappemaskinen mere personlig. 

Pris

De store dimensioner på en stairclimber betyder, at der bruges meget materiale til at producere den, hvilket afspejles i prisen. Ligeledes benyttes der typisk kun holdbare materiale i høj kvalitet, hvilket kan være med til at presse prisen op. Der findes overordnet to forskellige typer af trappemaskiner – dem der er produceret til træningscentre, og dem der er produceret til et homegym.

En stairclimber der står i et træningscentre skal være mere robust da denne bliver udsat for en større belastning, hvilket betyder, at de typisk er meget dyrere i pris. En anden faktorer der kan have betydning for prisen, er kvaliteten og funktionerne af den indbyggede computer og display. De trappemaskiner der er taget med i denne artikel koster lige fra 60.000 til 150.000 DKK, hvilket meget godt viser, hvor store udspring der kan være i prisen.

3 tips til trappemaskine

Tip 1: Vær opmærksom på dine fødder

Mange personer har tendens til at komme til at gå kun på det forreste af deres fod, når de træner på en trappemaskine, med hælene hængende ud over trinnet. Gør man dette, kommer man hurtigt til at overbelaste ens lægmuskler og baglår, hvilket ikke er fordelagtigt. Derfor bør man være opmærksom på, at få hele foden ind på trinnet.

Dette vil gøre din træning langt mere komfortabelt, du vil undgå muskelkramper i læggen og så vil du kunne træne i meget længere tid af gangen. Derudover er det altid vigtigt at være opmærksom på, at man ikke har løse snørebånd eller andet på ens sko, der kan øge risikoen for fald ned af trappemaskinen. 

Tip 2: Hav en pæn kropsholdning

Når træningen på trappemaskinen begynder at blive udfordrende, har mange mennesker tendens til at falde sammen i overkroppen. Dette gør man, da man derfor ikke skal bruge energi på at holde ens kropsholdning ret. Der er dog mange grunde til, at man skal undgå dette. En grund er at det giver lungerne mindre plads, hvorved man hurtigere bliver forpustet og kan komme i risiko for at hyperventilere. En anden grund er, at dette påvirker ens teknik negativt samt kan overbelaste ens nakke og ryg.

Det er altså langt mere fordelagtigt at træne i kortere tid, men med god kropsholdning og flot teknik, end at træne i længere tid og slække på teknikken. 

Tip 3: Husk opvarmningen

Mange benytter sig at trappemaskinen som opvarmning inden videre styrketræning, men planlægger du at have en hård eller en lang træning på din trappemaskine, er det vigtigt at du laver lidt opvarmning inden start. 

Denne opvarmning kan simpelt udføres ved at man først laver lidt dynamiske stræk af ens krop, efterfulgt at 3-5 minutters gang på trappemaskinen ved meget lav hastighed. I løbet af opvarmningen vil din kropstemperatur øges, hvorved din krop bliver klar til den efterfølgende træning og dine muskler gøres klar til træningen. Derudover vil der komme adrenalin ud i din krop, hvorved at der kommer mere energi til dine celler, så du kan træne hårdere og i længere tid.

Hvad siger undersøgelser om trappemaskiner?

Der findes ikke mange studier der har undersøgt effekterne af træning på en trappemaskine, da effekterne typisk minder meget om effekterne af anden konditionstræning. Doktor Kenneth Hunt fra USA har dog beskrevet de positive effekter ved trappegang som træning, i en artikel udgivet af US News Health.

I artiklen beskrives de mange fordele ved trappegang, som en effektiv og sikker træningsform, der træner mange elementer af gangen. Trappegang som træning har en positiv effekt på at styrke kroppens muskler, øge ens kondition samt forbedre både balance og koordination. Derudover fortæller Hunt om en nyere undersøgelse fra 2019, der har konkluderet, at trappegang som træning kan sænke dødelighedsrisikoen.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke trappemaskiner er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste trappemaskiner. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Trappemaskinerne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger trappemaskine?

Valget af trappemaskine afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “The Health Benefits of Stair Climbing Exercise | US News.” 29 jul.. 2019, https://health.usnews.com/wellness/fitness/the-health-benefits-of-stair-climbing-exercise. Åbnet 8 feb.. 2021.
  • “Associations of self-reported stair climbing with all … – ScienceDirect.” https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2211335519301123. Åbnet 8 feb.. 2021.
Forfatter
Picture of Naja Fogtmann
Naja Fogtmann

Naja er på det danske junior landshold i styrkeløft og en fast skribent på Håndvægten. Desuden læser hun til fysioterapeut, og forstår sig derfor på alt lige fra rehabilitering, genoptræning og til menneskets anatomi. Hun kender fitness branchen ud og ind og nyder at læse videnskabelige artikler om sundhed & styrketræning.