Safety squat bar

Stående mand med safety squat bar

Ønsker du at tage din styrketræning til det næste niveau? Eller mangler du udfordring i din styrketræning? Så kunne en safety squat bar lige være noget for dig! Dette er en speciel vægtstang der kan skabe variation og udvikling i din træning.

Magasinet Håndvægten har i samarbejde med fitness- og træningsekspert Naja Fogtmann lavet en test af safety squat bars. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Safety Squat Bar Test: Top 3 Bedste Safety Squat Bars

Produktvalget i artiklen er baseret på analyse og research men inkluderer kun produkter fra kommercielle partnere. Derfor er dette en annonce. Klik her for at forstå indflydelsen af sponsorerede partnerskaber på vores valg. Vi bruger primært eksterne tests og anmeldelser.

1. Odin Safety Squat Bar

Bedste safety squat bar

Pris: 1.499 DKK

Vinderen i kategorien “bedste safety squat bar” er Odin Safety Squat Bar. Hvis du er på udkig efter en billig safety squat bar, hvor du får meget for pengene, så er denne fra Odin lige sagen. Udover baren som er polstret godt, får du også 2 låse med i prisen. 

Annonce

1. Peak Fitness OL Safety Squat Bar

Bedste billige safety squat bar

Pris: 1.495 DKK

OL Safety Squat Bar er en fremragende løsning for dem, der søger en billige safety squat bar, der ikke går på kompromis med kvaliteten. Stangens innovative design muliggør en mere skånsom og ergonomisk korrekt squat-position takket være det polstrede skulderstøtte system. Med en vægtkapacitet på hele 250 kg er OL Safety Squat Bar ideel for både nybegyndere og øvede udøvere, der ønsker at forbedre deres squat teknik og styrke underkroppen effektivt. Det robuste materiale sikrer lang holdbarhed, og prisen gør den tilgængelig for de fleste.

Annonce

3. ATX Safety Squat Bar

Bedste premium safety squat bar

Pris: 3.495 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium safety squat bar” er denne model fra ATX. Vægtstangen er fremstillet i traditionelle mål og er dermed 220 cm lang og har hele 34 cm plads på siderne til vægtskiver. Derudover er stangen let og behagelig at holde om.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til safety squat bar

Hvad er en safety squat bar?

En safety squat stang er en bestemt type af vægtstang, der som navnet hentyder til, primært benyttes til træning af squats. En safety squat bar kaldes også for en SSB. En SSB adskiller sig fra den traditionelle vægtstang, ved at formen på den er anderledes, samt at der er to påsatte stænger på stangen, som er lavet til dine hænder, hvorved at du har dine hænder placeret foran dig.

Denne anderledes facon på stangen gør, at vægtskiverne kommer til at sidde længere nede og mere bagud, hvilket ændrer på din bevægebane. 

Siddende mand med safety squat bar

Mange tror, grundet navnet på vægtstangen, at den er mere sikker at bruge i sammenligning med en traditionel vægtstang. Dette er ikke pointen med vægtstangen – pointen med vægtstangen er at der sker en ændring af din bevægebane, hvorved at dine bevægelser bliver anderledes med træning med en safety squat stang, hvilke for nogle er en fordel og for andre er en udfordring. 

Hvilke muskelgrupper kan rammes med en safety squat bar?

En safety squat stang har de to overordnede funktioner, at vægtskiverne er placeret anderledes i forhold til en almindelig vægtstang og at placeringen af dine hænder er rykket ned af og fremad. 

Placeringen af vægtskiverne og faconen på stangen gør, at tyngden vil prøve at presse dig fremad, hvilket tvinger dig til, at aktivere din core muskulatur i højere grad, for at kunne stå oprejst. Dermed trænes din core muskulatur meget mere, end ved træning med en almindelig vægtstang.

En safety squat stang kan bruges til øvelser med fokus på dine ben – eksempelvis squats, lunges, bulgarian split squats, step ups, men også til en øvelse som good mornings. 

En stor fordel ved en safety squat stang er, at du ikke nødvendigvis er nødsaget til at skulle holde fast i den med dine hænder, for at den ligger sikkert på din ryg. Dette åbner op for kreativitet og flere udfordrende øvelser. En meget populær øvelser er en hånd-støttet bulgarian split squat. Denne øvelse føles som at lave lunges, men du har stadig stabiliteten, som hvis du lavede traditionelle squats. 

Hvorfor skal jeg købe en safety squat bar?

Placeringen af dine hænder længere nede og mere fremme, reducerer belastningen på dine skuldre og håndled markant, samtidig med, at kravet til din skuldermobilitet reduceres markant. Derfor kan en safety squat stang være et godt alternativ til den klassiske vægtstang, hvis du eksempelvis lider af gener og smerter fra enten skulder og håndled, ved træning med en traditionel vægtstang.

Ligeledes er stangen at foretrække, hvis du har problemer med dine albuer. Dermed er en safety squat stang fordelagtigt, da du dermed har mulighed for at træne uden om dine skader. 

En safety squat stang har desuden polstring på midterstykket, således at den ligger mere komfortabelt på din øvre ryg og på dine skuldre. 

Hvilken safety squat bar skal jeg vælge?

Grundlæggende er der ikke store forskelle safety squat bars – dog er der nogle få elementer, man kan kigge på. Da en safety squat stang kommer med polstring, er det vigtigt at du finder denne polstring behagelig og i en tykkelse du finder komfortabel. Her bør du være opmærksom på, at polstring er således, at du ikke får smerter eller nerve-irritation oppe omkring skulder og nakke under brug. 

Kombinér safety squat bar med vægtstang

Som nævnt tidligere, fungerer en safety squat stang ved at tyngden kommer til at presse end fremad, hvorved man i højere grad skal arbejde for at holde sig oprejst. Dette gør samtidig, at man typisk ikke kan løfte særlig tungt med en safety squat stang. Derfor vælger man at kombinere træning med en safety squat stang med træning med en almindelig vægtstang.

Dette gør at du både kan få trænet dine core muskler, din koordination og dit overordnede muskelarbejde med en safety squat stang, og derefter kan gå over og træne tungt med en vægtstang, således at du kan få trænet med stor belastning samt træne din maksimale muskelstyrke. 

Hyppige fejl ved safety squat bar

En typisk fejl der ses ved træning med en safety squat stang er, at folk til start, begynder med ligeså mange kilo, som de vil putte på en traditionel vægtstang. Når man begynder at træne med en safety squat bar er det vigtigt, at man starter ud med lette kilo, således at man har mulighed for at lære den korrekte teknik at kende og dermed reducerer risikoen for gener, smerter og skader. 

Safety squat bar vs. almindelig vægtstang

Praktisk set, er forskellen på de to vægtstænger, faconen på den – men dette ændring i facon har stor betydning for hvordan man biomekanisk træner med de to forskellige vægtstænger. Kigger man eksempelvis på øvelsen “squat”, også kaldet et “knæbøj”, er der forskel i, hvor mange kilo man kan løfte.

Mere præcist, har en undersøgelse vist, at folk løfter 11% mindre belastning med en safety squat stang, end med en almindelig vægtstang. Grunden til dette er, at man ved træning af squat med en safety squat stang er, at den presser en fremad, hvilket fører til en mere oprejst position i overkroppen og dermed et større krav til musklerne. 

Pleje og rengøring af safety squat bar

Når man ejer en vægtstang, vil der altid være et vis behov for rengøring og pleje. Denne pleje har til formål både at forlænge vægtstangens holdbarhed, men også at øge den overordnede hygiejne under træning. Dette er særlig vigtigt, da du efter hver træning med en vægtstang, efterlader noget på vægtstangens overflade – dette kan eksempelvis være kalk, hud, sved eller blod.

Har du en safety squat stang med gummibelægning på håndtagene, kan du slippe nemmere om rengøringen, da denne bare kan tørres med en klud og lidt sprit. Har du derimod en safety squat stang med rifling på håndtagene, bør du være ekstra opmærksom under rengøringen, da der her nemt kan opstå rust, hvis ikke du er grundig med rengøringen.

Her kan du med fordel vælge at investere i en stålbørste, så du dermed kan rengøre riflingen bedst muligt. Polstringen på din safety squat stang vil typisk kunne tørres over med en hårdt opvredet klud i mild sæbe. Du anbefales her ikke at benytte sprit, da denne over tid kan gøre polstringen mør og forkorte holdbarheden markant. 

Risici ved brug

De risici der ses ved benyttelse af en safety squat stang er de samme risici, man ser ved træning med en traditionel vægtstang. De største risici opstår ved at starte for hårdt og tungt ud med træningen, eller ved ikke at lære den korrekte teknik bag løftene.

Når man træner med ekstern belastning i form af en vægtstang med vægtskiver, er det vigtigt, at man over tid bygger træningen stille og roligt op, således at kroppen kan tilvænne sig belastningen, og man dermed undgår diverse skader.

Den korrekte teknik bag ens træningsøvelser er vigtig at lære, da man ved træning med forkert teknik, udsætter sin krop for en del unødvendig belastning og stress. Over tid vil dette kunne resultere i både smerter og skader.

Valg af safety squat bar

Materialer

Selve vægtstangen er fremstillet i materialer ligesom en traditionel vægtstang, og er altså lavet i stærkt stål. Nogle billige safety squat bars kan potentielt være lavet i jern, der dog har den ulempe, at holdbarheden er kortere og den maksimale vægtbelastningen ofte vil være mindre. 

Polstringen på en safety squat stang vil typisk være lavet i skum, gerne i EVA-skum, og derudover have et overtræk lavet i vinyl. Et overtræk i vinyl er at foretrække, da dette holder på skummets form, og så gør det rengøringen markant nemmere, samt det forlænger holdbarheden af skummet. 

Holdbarhed

Overordnet set, så har vægtstænger en utrolig lang holdbarhed – underforstået, at man rengører og plejer den, samt overholder den maksimale vægtbelastning. Som nævnt lavet vægtstænger i stærkt stål – holdbarheden af den brugte stål, måles i en målbarhed der kaldes PSI, hvor en vægtstang typisk ligger mellem 125.000 PSI og 200.000 PSI.

Den skrøbeligste del på en safety squat stang er polstringen på den, og dermed bør man være ekstra opmærksom på denne, når man vælger en safety squat stang. Her skal man være opmærksom på syningerne i polstringen, og hvor fast polstringen føles – en blød polstring til typisk have en kortere holdbarhed, end en mere fast polstring. 

Funktioner

Da en safety squat stang er en bestemt type af vægtstang, er denne ikke lige så alsidig som en traditionel vægtstang. En safety squat stang kan stort set kun benyttes til træning af ben og lidt ryg, men dette er den til gengæld meget effektiv til. Ligeledes kan en safety squat bar primært bruges til flerledsøvelser, grundet de øvelser den er beregnet til.

Slutteligt kan en safety squat stang både bruges til almindelig styrketræning, til rehabilitering og til støtteøvelser for styrkeløftere. 

Størrelse

Modsat almindeligt vægtstænger, der kan komme i flere forskellige størrelser, så vil en safety squat stang, stort set altid have de samme dimensioner. Længden på en safety squat stang er 220 cm, grebene vil have en diameter mellem 30-35 mm, samt et stykke på mellem 30 og 35 cm, hvor der kan placeres vægtskiverne.

Typisk vil huldiameteren være 50 mm, således at vægtstangen passer til helt almindelige 50 mm vægtskiver. 

Design

Det helt specielle ved en safety squat stang frem for almindeligt vægtstænger, er faconen på denne – og faconen har en stor indflydelse på designet bag. Ovenstående afsnit, “Størrelse”, fortæller dimensionerne på en klassisk safety squat stang, hvilket kan give en ide om faconen på den.

Kort fortalt, har en safety squat bar samme længde som en olympisk vægtstang, men et midterstykke på omkring 130-140 cm er lavet som et indhak. I dette indhak vil der i midten være to grebstænger der stikke ud, man kan holde fat i under træningen. Denne specielle facon gør, at stangen kan få et lidt voldsomt og industrielt design – hvilket passer ind i de fleste træningscentre.

Typisk vil en safety squat bar være i stål-farve, eventuel med lidt farve på indhakket og, eller, på polstringen. 

Pris

De safety squat bars der er taget med i denne artikel spænder i pris mellem 1000 DKK og 3000 DKK – og det vil typisk være i dette prisleje, du vil kunne finde dig en safety squat bar. Som ofte kan prisen være en indikator for kvalitet, hvilket kan komme til udtryk i holdbarhed, komfort og maksimal vægtbelastning.

4 tips til safety squat bar

Tip 1: Lær teknikken

Når du begynder på en ny form for træning er det altid vigtigt, at du lærer den korrekte teknik – dette er særligt vigtigt, når du træner med ekstern belastning i form af vægte. Dette er vigtigt, således at du får belastet din krop korrekt og dermed ikke oplever overbelastning på dine sener, led og muskler. Hertil er det vigtigt at huske, at god teknik er mere fordelagtigt, end tunge vægte. 

Tip 2: Udnyt træningen til mere

En rigtig stor fordel ved træning med en safety squat bar er, at den træning du udfører, nemt kan overføres til anden træning. Dermed sagt, kan du bruge træning med en safety squat bar, til at blive stærkere i andre løft – særligt squat og dødløft. 

Tip 3: Få et program 

Er du helt ny til styrketræning, er det en kraftig anbefaling, at du får, eller finder, et træningsprogram du kan følge. Programmet vil være programmeret således, at du ikke kommer til at overbelaste bestemte muskelgrupper og at du altså får den nødvendige tid til restitution. Det ses hyppigt at nybegyndere starter ud med at træne med en alt for høj frekvens som deres krop ikke er klar til.

Denne pludselige øgede træningsbelastning vil chokere kroppen, hvilket skaber en høj risiko for overbelastningsskader. Derfor bør man starte stille og roligt ud, og med tiden øge ens træningsmængde samt den belastning man træner med.

Tip 4: Husk restitutionen 

Når du har trænet, og særligt trænet styrketræning, er det vigtig, at du giver din krop hvile og mulighed for at kunne restituere ordentligt. Grunden til at dette er særligt vigtigt efter styrketræning er, at træning med vægte skaber små overrivninger i de aktive muskler, der under restitution får tid til at gro sammen.

Når disse overrivninger får tid til at gro sammen, vil de gro endnu stærkere sammen, hvilket gør dig stærkere. Som en tommelfingerregel kan man huske, at der anbefales 48 timers pause mellem træning af samme muskelgrupper.

Hvad siger undersøgelser om safety squat bars?

Der er ikke lavet mange undersøgelser på træning med en safety squat bar, da denne ofte bare bliver betegnet som en traditionel vægtstang. Dog er der et studie fra 2019 der har valgt at undersøge effekterne af træning med en safety squat bar i forbindelse med øvelsen squat. Undersøgelsen bestod af 12 deltagere, der alle var styrkeløftere, af begge køn.

Deltagerne skulle squatte 3 sæt af 5 gentagelser med 75% belastning. Undersøgelsen viste, at deltagernes maksimal belastning gennemsnitlig var 11% lavere ved træning med safety squat baren, i sammenligning med en almindelig vægtstang.

Hertil så man, at der skete en mindre fleksion over hoften under squat med en safety squat bar, hvilket kan være en fordel, hvis man eksempelvis døjer med en stram eller skadet hoftefleksorer. Derudover så man, at der var en stigning på hele 50% i muskelaktivering af rygmusklen trapezius, ved squat med en safety squat bar.

Slutteligt så man, at træning med en safety squat bar krævede, at overkroppen blev holdt i en mere oprejst stilling, hvilket betød, at der blev krævet et større muskel arbejde fra core musklerne samt der kom mindre stress på nedre ryg.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke safety squat bars er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste safety squat bars. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Safety squat barerne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger safety squat bar?

Valget af safety squat bar afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “Effects of the Safety Squat Bar on Trunk and Lower … – PubMed.” https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30363042/. Åbnet 8 jan.. 2021.
Forfatter
Picture of Naja Fogtmann
Naja Fogtmann

Naja er på det danske junior landshold i styrkeløft og en fast skribent på Håndvægten. Desuden læser hun til fysioterapeut, og forstår sig derfor på alt lige fra rehabilitering, genoptræning og til menneskets anatomi. Hun kender fitness branchen ud og ind og nyder at læse videnskabelige artikler om sundhed & styrketræning.