En lacrosse bold giver dig mulighed for at lave massage på dig selv uden at skulle slippe større summer for det. Lavet af hårdt materiale og i en mindre størrelse, giver den dig mulighed for at komme godt ind i tvære muskler og afspænde dem.
Magasinet Håndvægten har i samarbejde med fitness- og træningsekspert Niels Larsen lavet en test af lacrosse bolde. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Produktvalget i artiklen er baseret på analyse og research men inkluderer kun produkter fra kommercielle partnere. Derfor er dette en annonce. Klik her for at forstå indflydelsen af sponsorerede partnerskaber på vores valg. Vi bruger primært eksterne tests og anmeldelser.
Bedste lacrosse bold
Pris: 49 DKK
Vinderen i kategorien “bedste lacrosse bold i test” er Captain Lax bolden. Gode anmeldelser på tværs af linjen og et stort udvalg på syv forskellige farver. Et godt valg til at løsne spændte muskler med.
Annonce
Bedste billige lacrosse bold
Pris: 55 DKK
Vinderen i kategorien “bedste billige lacrosse bold” er Crossmaxx bolden. Med dette produkt får du her en bold der kan ramme dine mest ømme muskler og samtidig kan holde i lang tid. Et godt valg hvis du vil have en super holdbar lacrosse bold.
Annonce
Bedste premium lacrosse bold
Pris: 59 DKK
Vinderen i kategorien “bedste premium lacrosse bold” er denne peanutformede bold fra Nordic Strength. Formet anderledes end de fleste bolde, og med en anelse mere ru overfalde, er denne bold også et glimrende valg for de fleste.
Annonce
Lacrosse er egentligt en sport, hvor man også spiller med en hård gummibold, men i daglig tale er lacrosse bolde blevet til en anden ting. Når man kigger efter bolde i dag, især i butikker med fitnessudstyr, så menes der egentligt en massagebold af hård gummi. Leder man efter rigtige bolde, så gælder der helt bestemte regler for massefylde, diameter og mængden af gummi. Men – artiklen her vil altså handle om massagebolden.
Boldene fås i forskellige hårdheder, oftest som blød, medium eller hård. De tjener et vigtigt formål til folk der har problemer med stramme muskler som kan manifestere sig i muskel- og ledsmerter. Men bolden er nu også hyppigt anvendt til folk der er meget aktive og sågar professionelle atleter der hele tiden vil sørge for at deres krop er i en tiptop tilstand.
Der er vitterligt ingen begrænsning for hvilke muskelgrupper du kan massere med din bold. Nogle muskelgrupper vil være mere teknisk besværlige end andre, men ellers er det i princippet fuldt ud muligt. Det eneste der kræves er en modsvarende, stabil overflade (f.eks. en væg eller et gulv) og din kropsvægt.
Det samme koncept er gældende for en sømmåtte, som også bruges til afspænding, men som generelt rammer en større overflade.
Som nævnt kan det dog kræve lidt teknisk snilde og know-how for at ramme musklerne ordentligt. Lad os tage nogle eksempler.
For at ramme din baldemuskel, og mere specifikt det vi kalder for ‘piriformis’ som udgør yderstykket af din baldemuskulatur, så skal du ned på gulvet. Fra skrædderstilling, tager du dit ene ben og lægger det op på det andet, så din ankel ligger ovenfor dit knæ på forlåret, og dit ene ben bøjet i en 90 graders vinkel. Dernæst tager du balden fra benet der hviler på det ene, og kører den imod bolden på gulvet.
Rigtigt mange mennesker går med opspændte rhomboid muskler. Det er en rudeformet muskel, der sidder centralt på ryggen. Den er ansvarlig for at holde dine skulderblade på plads. Som moderne mennesker har vi fået en stor tendens til englevinger, fordi vi tit sidder i foroverbøjede positioner med både krop og skuldre.
Hvis du løsner din rhomboid muskel, så har du bedre odds for at få en sund skulderposition, hvilket kan afhjælpe skulder- og nakkesmerter på sigt.
Øvelsen udføres ved at du, med ryggen, læner dig ind mod din lacrosse bold på væggen. Kør bolden op, ned og til siden på din ryg mens du bruger din kropsvægt til at regulere hvor hårdt du vil massere. Finder du et ømt punkt, så hold stille der i en rum tid, indtil det er mindre ømt. Fortsæt så længe du har tålmodighed til. Det føles godt, og er super sundt for din ryg.
Grunden til at lacrosse bolde er blevet så populære er fordi man i de sidste årtier har fået øjnene mere op for hvor stor en effekt myofascial frigivelse har på vores muskler og dermed vores krop. Når du bruger en bold, får du dine muskler til langsomt at løsne sig og slappe mere af. Konsekvensen af dette er at du forbedrer cirkulationen af blod og oxygen til musklen, som er ren næring for den.
På længere sigt kan det øge bevægelsesfrihed i muskler og led, hvilket giver dig et bedre udgangspunkt for at genoprette muskulære ubalancer. Atleter bruger også flittigt bolde til at øge deres muskelperformance; for en sund muskel, som ikke er stram eller afmagret for blod og oxygen, performer bare langt bedre.
Det, der er skønt ved en lacrosse bold, er også at du kan bruge den hvor som helst, når som helst, uden at være afhængig af en massør. Massører udfører i praksis det samme som en bold gør, som er den førnævnte myofasciale frigivelse. Bolden koster bare en brøkdel af en massage, og kan potentielt massere dine muskler langt hårdere end din massør kan eller vil.
Det kan hurtigt blive en jungle at vælge den rigtige lacrosse bold, for der er ekstremt mange variationer at finde i udvalget. De kan ofte få andre navne såsom “mobilitetsbolde”, “yogabolde” og en lang række andre navne. Idéen er dog den samme på tværs af produktlinjen; massage.
Det allervigtigste er dog at du finder en bold du er i stand til at positionere og balancere ordentligt, og at den ikke er så blød at du ikke kan mærke massagen af den. Dertil er der dog nogle forskellige faktorer, der er værd at overveje før du laver dit køb.
Afhængig af hvad du skal bruge lacrosse bolden til, så vil der være en størrelse der passer bedre til bestemte formål. Er du interesseret i at massere dine hænder, underarme og fødder, så vil en mindre størrelse være bedst. Da overfladen er så smal, er det lettere at koordinere med en mindre bold. En størrelse på en golfbold vil passe fint her. Skal du massere lægge, baglår, balder, ryg eller anden større muskelgruppe, så fungerer en klassisk bold på mellem 63-73 mm langt bedre.
Des tungere vægten på bolden er, desto lettere er den at balancere med, for ikke at nævne at være mere holdbar. Et godt kvalitetsstempel for en bold vil dermed være dens vægt, for des tungere den er, jo mere materiale er der også blevet brugt. Det giver i de fleste tilfælde også en øget hårdhed, hvilket er en god ting når det gælder massage.
Bolde med jævne overflader er som udgangspunkt de bedste at gå efter. De er langt lettere at koordinere og kontrollere når du masserer dine muskler. Det er blevet populært at producere bolde som er fyldt med knopper eller andet smart lir, men i de fleste tilfælde komplicerer det bare massagen, og tilføjer ikke nogen større myofascial frigivelse. Idéen er egentligt, at bolde med knopper vil være bedre i stand til at ramme de helt små trigger points i en muskel, men om dette holder vand i praksis er der uenighed om.
En god lacrosse bold har et godt greb på sig og skøjter ikke hen af gulvet når du prøver at massere. En tennisbold ville eksempelvis udgøre en fin massagebold, men hvis du bruger den på gulvet, har de en tendens til at skøjte væk. Det bedste greb opnås dog med en bold, som er lavet på gummi.
Hårdheden vil komme an på personlig præference, men også hvad du gerne vil opnå med din massagebold. Det er dog vigtigt at du er ærlig med dig selv her, da en for blød bold ikke vil være i stand til at frigive muskelstramninger på samme måde som en hård gør det. Realiteten er ‘desværre’, at det kan gøre en smule ondt at massere dine muskler dybt.
Nogle synes det er en rar fornemmelse, fordi de ved at det er godt for musklen, mens andre tror at de gør noget forkert. Sørg for at din bold som minimum kan mærkes i din muskel, så det ikke bliver ren afslapning for dig at bruge den. Det skal naturligvis ikke meget ondt, men ligesom med udstrækning af muskler og træning af dem, så er man nødt til at lægge komforten lidt på hylden.
Ét af formålene med at massere dine muskler er at give dem et større bevægelsesudslag. En anden måde at øge bevægelsesudslaget for en muskel på er at strække den ud med enten statiske eller dynamiske udstrækningsøvelser. Det er populært at kombinere de to metoder for at optimere processen; start med at varme musklen op med lidt bevægelse, for dernæst at strække den ud, og så afslutte med en bold.
Denne slags “træning” kaldes for rehabilitering eller “prehab”, som sikrer at dine muskler er toptunet til at performe og at holde skaderne væk, og mange vil fastholde at denne slags træning er ligeså vigtig som den du laver med håndvægte eller med løbeskoene på.
Når du skal vælge det perfekte redskab til at udføre din massage, så kommer det i sidste ende ud på hvilken type væv du prøver at ramme. Foamrollere er en større, cylinderformet massagerulle. Den er perfekt til at ramme store overflader, såsom forlåret. Af samme grund anvendes foamrolleren også rigtigt meget til netop forlåret, da den tillader dig at bruge hele din kropsvægt til at lægge tryk på musklen, men også fordi den rammer forlåret så bredt.
Skulle du afdække og massére samme areal med en bold, så ville det tage dig meget længere tid. På den vis er en foamroller altså overlegen i den situation, men hvad så med andre muskelgrupper? Jo, du kan ligge dig på foamrolleren med ryggen og køre op og ned, men grundet den brede flade på massageudstyret så rammer du også super bredt på din ryg.
Vægten af din overkrop er fordelt på tværs af foamrolleren, og er dermed ikke nok til at gå dybt nok ned i de forskellige muskler i ryggen. Bruger du en bold derimod, så kan du lægge din krops vægt ned på den koncentrerede overflade af bolden, og på den vis lægge et meget større pres på musklerne i ryggen.
I grove træk kan vi altså sige, at hvis du ønsker større præcision og har brug for et større tryk for at kunne mærke massagen, så er lacrosse bolden altså bedst.
Hvis din lacrosse bold bliver slidt, kan de blive glatte i overfladen og miste deres greb, hvilket kan gøre det sværere at styre den når du masserer. Af samme grund er det en fin idé at gøre din bold ren af og til så den holder længere.
Alternativt kan du også putte bolden i opvaskemaskinen. Det kan den fint holde til.
En lacrosse bold udgør et specifikt produkt til ét bestemt formål, men der er imidlertid nogle afarter af den som kan være værd at vide mere om.
En klassisk lacrosse bold vinger gerne følgende kriterier af:
Det er klart den mest populære version af bolden, og med god grund. Den lille størrelse gør den idéel til trigger point massage, og det ru greb som gummien leverer gør det lettere at koordinere når du prøver at ramme specifikt væv.
Karakteriseret ved at ligne en peanut, har denne lacrosse bold to hoveder som hænger sammen. Konceptet er en fin idé, da to hoveder giver mulighed for at ramme to trigger points på én gang. Dertil vil der også være specifikke, større muskelgrupper, såsom forlåret hvor den to-hovedede funktion kommer til at ramme bedre.
Til mere specifikt brug så er den peanut-formede bolde et godt alternativ, men til all-around brug er den klassiske bold et bedre valg.
Nogle bolde bliver også lavet på silikone i stedet. Silikone er en anelse blødere end de af gummi, og er et fint alternativ hvis man er nybegynder til selvmassering, har meget stramme muskler, eller døjer med en skade. Det er også en fin idé at have både en klassisk lacrosse bold af gummi til at ligge og en af silikone som man kan alternere med til anden brug.
Mange vil også mene at det er en fin idé at gå langsomt til værks med at vænne sig til “massagesmerten”. Hvis du springer direkte ud i at bruge en foamroller til dit forlår, vil du højst sandsynligt fortælle dig selv at du ikke har tænkt dig at bruge sådanne et torturredskab igen. Giver man kroppen en gradvist hårdere massage over tid, er det langt mere overkommeligt og sandsynligt at du kan få det gjort konsistent.
Der er efterhånden en håndfuld bolde på markedet der kommer med vibration. Tænker man på massagestole og andre massageredskaber, så kan de også komme med vibration. Det er dog kontroversielt hvorvidt den vibrerende effekt har nogen reel indflydelse på kvaliteten af din massage. Ofte vil der være tale om så mild en vibration, at det ikke rigtigt burde have en effekt på dit væv, udover at du naturligvis kan mærke en mild summen.
Det er i højere grad et spørgsmål om at det føles som en mere luksuriøs eller behagelig oplevelse, fremfor en egentligt gevinst. Lad dig dermed ikke narre af en dyrere bolde med vibration, i troen om at den skulle give dig en “bedre” massage. Der er ikke noget der på nuværende tidspunkt understøtter, at det faktisk er tilfældet.
Idéen med denne slags lacrosse bold er at den vil være bedre til at ramme små trigger points. Sagen er bare den, at en bold i forvejen har en meget lille overflade, som dog er tilpas stor til at den rammer de mindste muskelgrupper. De små knopper tilføjer ikke noget ekstra her, tværtimod vil folk rapportere om at bolden er sværere at koordinere og at den ikke giver den samme form for tryk i vævet.
Det er værd at nævne at der er mange afarter af bolde med knopper, hvor der iblandt dem med garanti er nogle versioner der er bedre end andre.
Prisen på lacrosse bolde er konstant og ganske jævn på tværs af markedet. Klassiske bolde af gummi går til 50-100 kroner stykket, og det samme gør de af silikone. Betaler du meget mere end det, så kan det være en god idé at finde ud af hvad du betaler ekstra for. Er det en tungere bold, har den en større diameter, eller hvad er det som gør at den er dyrere over de andre?
Det er her man kan være uheldig at falde i en fælde om specifikke brands eller produkter der virker smarte fordi de har en bestemt belægning eller knopper. Lad dig ikke narre af den slags, for du får ikke nødvendigvis mere for pengene. En undtagelse hos bolde er de peanut-formede, som oftest kan koste dobbelt så meget som de regulære. Årsagen hertil er ganske enkelt at de koster mere at producere og har mere materiale af sig grundet formen.
Når traditionel behandling fejler, kommer lacrosse bolden til undsætning
Achilles tendinopati er en skade, hvor man oplever smerte omkring achilles senen der løber langs hælen. En atlet der havde dette havde ingen succes med traditionel behandling, så to forskere satte sig for at finde ud af hvad en lacrosse bold kunne gøre i den sammenhæng. Ved hjælp af bare to sessioner med en bold og kompression var hendes smerte så godt som væk. Det er et enkeltstående tilfælde, men ikke desto mindre meget lovende for lacrosse boldens merit.
Massage med en lacrosse bold øger bevægelsesudslag
En række forskere har finkæmmet litteraturen på myofascial frigivelse med lacrosse bolde og foamrollers. Hele 14 studier indikerede, at brugen af disse effektivt øger bevægelsesudslaget i de behandlede muskelgrupper, og gav mindre muskelømhed efter endt træning.
Dertil fandt de også ud af, at der ingen nedgang var i musklernes performance. Der er dermed ingen undskyldning for ikke at lave lidt massage med din lacrosse bold før eller efter din træning; det ser nemlig godt ud på bundlinjen.
Metaanalyse peger på at massage forbedrer restitution og performance
I en metaanalyse går man ind og kigger på eksisterende litteratur, vurderer deres kvalitet, og tager dem med i en samlet konklusion af hvad videnskaben siger om et givent emne.
Med fokus på ‘rolling’, altså brugen af lacrosse bolde eller foamrollers, har man fundet ud af at brugen af det forbederer restitutionen hos trænede atleter, såvel som at øge hastigheden på deres sprint. Var man i tvivl om at der var en performancemæssig gevinst at hente ved at massere, så affejer studiet her al tvivl.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste lacrosse bolde. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Lacrosse bolde vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af lacrosse bold afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Som universitetsuddannet antropolog og IT-leder forstår Niels at tænke kritisk, læse studier og vurdere troværdigheden & validiteten af forskningsresultater. Han har trænet siden 13-års-alderen og har siden da deltaget aktivt i diskursen om sundhed træning mm. Han fungerer også som coach for bekendte og folk på internettet.