En sømmåtte kan bruges til forskellige former for smertelindring, afspænding og afslapning, eller i forbindelse med yoga og meditation. De kan også med fordel anvendes i forbindelse med søvn optimering.
Magasinet Håndvægten har i samarbejde med fitness- og træningsekspert Brian Henneberg lavet en test af sømmåtter. Se de 4 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Produktvalget i artiklen er baseret på analyse og research men inkluderer kun produkter fra kommercielle partnere. Derfor er dette en annonce. Klik her for at forstå indflydelsen af sponsorerede partnerskaber på vores valg. Vi bruger primært eksterne tests og anmeldelser.
Bedste sømmåtte
Pris: 579 DKK
Vinderen i kategorien “bedste sømmåtte” er Den Originale Svenske Sømmåtte. Her får du en god allround måtte i en god størrelse (40 x 60 cm). Denne måtte har den unikke feature, at du kan klikke flere måtter sammen til en større måtte. Der er i alt 600 pigge på måtten, og den er både CE-mærket, allergitestet og fri for PVC og latex.
Annonce
Bedste billige sømmåtte
Pris: 299 DKK
Vinderen i kategorien “bedste billige sømmåtte” er akupressur/sømmåtte disc. Her får du en fiks lille måtte, så du kan komme i gang med akupressur til billige penge. Måtten måler 27 x 27 cm, og findes både i en hård og en blød udgave. Piggene er 1.5 cm høje, og der ydes 10 års garanti på måtten.
Annonce
Bedste premium sømmåtte
Pris: 699 DKK
Vinderen i kategorien “bedste premium sømmåtte” er akupressur/sømmåtte til skuldre og nakke. Denne måtte er noget helt særligt, da den er designet til at blive båret på skuldre og nakke. Måttens pigge har en hårdhed, der er justeret ind til nakke/skuldre. Måtten er CE-mærket medicinsk udstyr; den er fremstillet af levnedsmiddelklassificeret plast, og afgiver ingen farlige kemikalier ved hudkontakt.
Annonce
Bedste sømmåtte til fødderne
Pris: 379 DKK
Vinderen i kategorien “bedste sømmåtte til fødderne” er akupressur/sømmåtte til fødder. Har du udelukkende brug for akupressur på fødderne, er denne 30 x 40 cm måtte perfekt. Piggenes højde varierer fra 1.5-2.5 cm, og de høje pigge midt på måtten passer til fodens svang. Akupressur-/sømmåttens pigge har afrundede spidser, så de ikke stikker, og ikke kan gå gennem huden.
Annonce
En sømmåtte, også kaldet en akupressurmåtte eller akumåtte, er en måtte med indbyggede pigge. Du har måske hørt om fakirer eller gøglere, som ligger, sidder eller går på søm. Det er lidt i denne boldgade. Dog er kommercielle sømmåtter, og moderne brug af sømmåtter ikke så ekstremt, og er ikke nødvendigvis religiøst eller spirituelt betinget, som det ofte var før i tiden.
Man mener at akumåtter har deres oprindelse i Indien, hvor de gennem mange tusinde år er blevet brugt i forbindelse med afslapningsøvelser, yoga og meditation.
Der fandtes også før i tiden, asketiske religiøse, som afsvor alle bekvemmeligheder, og f.eks. sov eller sad på akumåtter, i bestræbelserne på at komme tættere på Gud. Moderne akumåtter bruges dog fortrinsvis i forbindelse med lindring af forskellige smerteproblematikker, hvor de fungerer som non-invasiv akupressur. Ifølge producenterne kan dette f.eks. være anvendeligt i forbindelse med:
Sømmåtter kan dog også bare bruges for at skabe afslapning og velvære.
Du kan lave akupressur med en sømmåtte over det meste af kroppen. Mest anvendt er dog nok akupressur til ryggen og fødderne, men også nakke/skuldre, lægge, baller, lår, hofter eller andre dele af kroppen kan få en omgang.
Du kan overveje en akupressurmåtte, hvis du egentlig godt kunne tænke dig at prøve akupunktur, men er bange for nåle, da der er et vist overlap mellem de to behandlingsformer.
For mange føles det også bare rart f.eks. at stå på en akupressurmåtte, sidde med fødderne på den, have en måtte på skuldrene eller lægge sig lidt på den for at slappe af og få noget stimuli på huden. Det kan også være du har smerter et sted i kroppen, og har lyst til at prøve om en akupressurmåtte kunne hjælpe dig. Husk at der altid er 14 dages returret når du handler på nettet, så du kan risikofrit prøve en måtte af, for at se om det er noget for dig.
Du kan også overveje en akupressurmåtte, hvis du har problemer med at falde i søvn om aftenen, da den afslappende effekt fra måtten, kan være medvirkende til en god nats søvn.
Der findes flere forskellige typer akumåtter på markedet, og når du skal overveje hvilken du skal vælge, kan du f.eks. se på hårdheden. Nogle måtter er meget hårde, mens andre er meget bløde. Hos nogle producenter kan du kombinere flere hårdheder ved at klikke små måtter sammen til én stor. På nogle måtter er der ikke ret mange pigge, men til gengæld er de bredt jævnt ud over måtten, og piggene er forholdsvis lange, så du kan få en dyb omgang akupressur.
På andre akumåtter er der et langt større antal pigge. Til gengæld er de som regel meget kortere og er ofte placeret i små klynger, som giver et mindre dybt tryk. Du skal også overveje hvor stor en måtte du har brug for. Vil du gerne have en som hele kroppen kan ligge på, både ryg, baller, lægge og arme, kan du vælge flere små måtter, eller du kan vælge en af de modeller, som kan udbygges i størrelsen. Har du kun brug for en mindre måtte til fødderne er der ingen grund til at investere i en kæmpe stor og dyr måtte.
Nogle producenter har givet deres akumåtter forskellige klassificeringer ift. hårdheden:
CLASSIC
En måtte som er forholdsvis hård og ikke særligt bøjelig.
FLEX
En måtte, som er blød og bøjelig.
MEDIUM
En måtte, der har en hårdhed, som ligger mellem Classic og Flex. Denne type måtte er et godt sted at starte, hvis ikke du har prøvet en sømmåtte før.
COMBI
En måtte, der består af to halvdele, hvor den ene er blød og bøjelig, og den anden ikke er særlig bøjelig. Dette er ekstra smart, da det giver mulighed for at variere trykket forskellige steder på kroppen. På ryg og baller er det som regel behageligt med et hårdere tryk, mens det sjældent er behageligt med et hårdt tryk omkring de skarpe kanter på skulderbladene.
Sømmåtter kan med fordel anvendes i forbindelse med yoga, da man både inden for yoga og akupressur arbejder med afspænding og afslapning. Du kan f.eks. lægge din akumåtte oven på din yogamåtte, evt. med en yoga blok mellem de to, for at give et mere intenst tryk specifikke steder, f.eks. under lænden.
En hyppig fejl, som mange begår når de anvender akumåtter er, at starte for hårdt ud med en måtte med alt for hårde pigge. Det kan være en god idé at starte ud med en lidt blødere måtte, da det tager noget tid at vænne sig til hårdere måtter. Overvej også hvor længe du ligger på måtten.
Start gerne ud med f.eks. 5 min, og arbejd dig op til 20-40 min. Sørg også for at fordele kropsvægten ligeligt ud over piggene, og sørg for at piggene rammer bløddele, så du ikke kommer til at ligge med overdrevent meget vægt på ét punkt, og får et hårdt tryk f.eks. på knoglerne omkring bækkenet.
Sømmåtter, med deres akupressur effekt, tilhører samme kategori af alternativ behandling som akupunktur. Forskellen på de to typer behandling er, at akupunktur er det man kalder en invasiv behandling, hvor huden penetreres med de tynde nåle, mens akupressur betegnes som non-invasiv, og foregår uden på huden.
Det de to behandlingsformer har til fælles er at de, ifølge de teorier man arbejder med inden for den alternative behandling, begge stimulerer de såkaldte meridianer eller meridianbaner, stimulerer til selvbehandling ved at genoprette energibaner, øger blodcirkulationen, reducerer muskelspændinger, dæmper smerter, og ændrer de kemiske og hormonelle signalsystemer i kroppen.
Det smarte ved at vælge akupressur frem for akupunktur er, at akupressur er lettere tilgængeligt, nemt kan laves derhjemme alene, er langt billigere på sigt, og er uden de bivirkninger eller risici, der kan være ved akupunktur. F.eks. blødninger i huden eller punktur af en lunge, som man har set ved akupunktur omkring brystregionen.
Rengøring af akumåtter kan foretages med vand og sæbe. F.eks. med opvaskemiddel og lunkent vand. Måtten kan rengøres efter behov, men da du ofte vil have en t-shirt eller et håndklæde mellem dig selv og piggene, er det ikke rengøring af måtten du kommer til at bruge mest tid på. Dog kan måtter til fødderne godt kræve regelmæssig rengøring, hvis du anvender måtten uden strømper eller håndklæde. Producenterne anbefaler at sømmåtter opbevares med med piggene vendt nedad eller stående ind mod en væg.
Hvis du har neurologiske forstyrrelser i fødderne, såsom nedsat følelse pga. f.eks. diabetes, diskusprolaps, neuropati (nervebetændelse) eller lignende problematikker, skal du være varsom med at benytte akumåtten , da du så ikke kan mærke, hvor hårdt piggene prikker på huden.
På den anden side har de fleste akumåtter afrundede spidser på piggene, så der ikke den store risiko for at penetrere huden eller lave alvorlige skader. Den stimuli som måtten giver, kan nogle gange også hjælpe folk med netop de ovenstående problematikker, til en genvinde dele af følelsen i fødderne, som man ser ved fysioterapeutisk neurologisk genoptræning.
Har du deciderede skader på huden under fødderne, f.eks. fra diabetessår, koagulationsdefekter (blødersygdom), eller hvis du er i behandling med koagulationshæmmende medicin som f.eks. Wara, Klexan eller Heparin, må du ikke benytte akupressur-/sømmåtten, da der er stor risiko for at der kan opstå blødninger og blå mærker.
Sømmåtter kan være fremstillet af forskellige materialer som silikone, kunststof, plast og skum. Nogle foretrækker meget hårde og faste pigge af plast, som er meget spidse, mens andre måske hellere vil have blødere gummi- eller silikoneagtige pigger, med mere afrundede spidser. Skummåtter er desuden de sværeste at rengøre, mens de andre typer materiale er lettere at holde pæne.
Der findes sømmåtter med meget få pigge (f.eks. 600), og så findes der sømmåtter med rigtigt mange pigge (6000-14.000). Der er som sådan ikke noget der er rigtigt eller forkert her, men nogle foretrækker få pigge, som kan give et dybt og godt tryk, mens andre foretrækker at fordele kropsvægten ud på mange mindre pigge, for at få et mindre intenst tryk.
Når du ligger på ryggen på en akumåtte kan det være rart med en pude i nakken eller under hovedet. Du kan blot anvende en helt almindelig pude, men der findes faktisk også akupressur puder eller måske nærmere nakkestøtter, som selv har akupressur punkter på sig.
Ud over piggene er der ikke mange funktioner på akumåtter , men nogle måtter har dog den feature, at flere små måtter kan klikkes sammen til én stor. Det smarte ved denne type måtter er, at du også kan kombinere flere hårdheder, så du f.eks. kan få et hårdt tryk på lænden, samtidig med at du får et blødere tryk oppe omkring skulderbladene.
Der findes flere forskellige størrelser af akumåtter. Nogle er ganske små, og egner sig bedst til fødderne, eller de kan placeres strategisk, hvis du sidder i en stol, så du kan få pres på et bestemt sted på kroppen, f.eks. under haserne, på en skulder, eller en af ballerne. De små måtter egner sig også godt til at tage med i bilen eller på rejsen.
Andre sømmåtter er ganske store, og kan give tryk på hele ryggen eller endog hele kroppen på én gang.
Sømmåtter findes i forskellige designs, som både kan være funktionelle eller rent æstetiske. Hvor høje piggene er, hvor tætte de sidder, hvor mange der er af dem, hvor hårde og spidse piggene er, eller hvor stor måtten er, er eksempler på funktionelle design forskelle, mens farven på måtten er et eksempel på en æstetisk design forskel. Her er det op til dig at afgøre hvad der er vigtigt for dig. Måske er det vigtigt for dig med en bestemt hårdhed på piggene, mens farven på måtten måske er noget sekundært.
Prisen på sømmåtter er forholdsvis overkommelig. Uanset hvilken sømmåtte du vælger, kommer prisen aldrig over 1500 kr., og langt de fleste sømmåtter kan fås til under 500-700 kr. for en ganske fortrinlig kvalitet.
Den afslappende effekt som en sømmåtte kan give, kan du også bruge til at forbedre din nattesøvn. Sådan gør du: Læg dig på måtten 20-30 min før du gerne vil sove. Sørg for at rummet er enten mørkt, eller kun oplyst med en meget svag lyskilde. Temperaturen skal være behagelig, og gerne en lille smule til den kølige side.
Sæt evt. noget afslappende musik på. Du kan også tage et lunkent bad lige inden du lægger dig. Mens du ligger på måtten og forsøger at falde til ro, kan du også forsøge at trække vejret efter 4-7-8 åndedrætsmetoden, som er en fantastisk vejrtræknings metode til at få pulsen ned og få krop og tanker til at falde til ro. 4-7-8 åndedrætsmetoden går ud på at du trækker vejret ind gennem næsen i 4 sek; herefter holder du vejret i 7 sek, og endelig bruger du 8 sekunder på at puste luften ud igen, denne gang gennem munden.
At ligge på ryggen på måtten, eller stå på den, er de to mest åbenlyse måder at anvende en akumåtte på, men faktisk kan du bruge akumåtten på de fleste muskelgrupper i kroppen. Hvis du lægger din akumåtte oven på en yogamåtte, og finder en lille pude til panden, kan du også ligge på maven på akumåtten.
Du kan også placere måtten under bagdelen og sidde på den, gerne på en hård stol. Ved at sidde oven på måtten i havfruestilling, kan du ramme ydersiden af lårene, og hvis du ligger på maven, placerer måtten under dine lår, og stemmer overkroppen op i armene, kan du få et intenst tryk på forsiden af dine lår.
Endelig kan nogle faktisk også godt lide den fornemmelse det giver, at have akumåtten liggende under hovedet. Hvis du ligger på maven på en yogamåtte, og lægger sømmåtten under hovedet, kan du både få tryk i panden eller på siden af hovedet.
Selvom du måske har købt akumåtten til dig selv, og primært vil bruge den til smertedæmpning eller ro og afslapning, så udelukker det jo ikke at dine børn også kan få fornøjelse af den. Prøv at udfordre børnene i at gå hen over måtten i bare tæer. Eller lad dem ligge på ryggen på måtten med bar overkrop.
De fleste børn vil synes det er en sjov og lidt farlig udfordring, som samtidig giver dem et stort sansestimuli. Har du et kropsligt uroligt barn, kan barnet ofte også finde ro ved at ligge på ryggen på sømmåtten, med et håndklæde mellem måtten og ryggen, samt en tung dyne over kroppen.
En af de sværeste ting ift. at få valgt den rigtige akumåtte, er at det som oftest kun er i webshops, at man kan købe akumåtter. Der findes ikke ret mange fysiske butikker, der sælger akupressurmåtter, og derfor er det så godt som umuligt at mærke måtterne inden du køber dem.
Her kan du dog med fordel udnytte din 14. dages returret ved webhandel, og simpelthen bestille flere forskellige akumåtter hjem fra den samme webshop. Så kan du i ro og mag prøve dem af en uges tid, og så nøjes med at betale for fragten, for at få sendt dem tilbage, som du ikke kunne lide, og beholde den bedste.
Sømmåtter hører ind under det felt som kaldes akupressur. Grundtanken i akupressur, hvis vi ser på det fra den alternative behandlings side er, at man arbejder med kroppens energier, også kaldet Qi’en.
Man taler om at hvis Qi’en flyder harmonisk i kroppen, så er vi fulde af energi og vitalitet, og har det godt, og hvis Qi’en af en eller anden årsag kommer i ubalance, så får vi det dårligt eller bliver syge. Qi er den energi der udvikles og flyder i kroppens såkaldte meridianbaner, og disse energistrømme kan påvirkes gennem særlige punkter i kroppen kaldet akupunkturpunkter.
Går man til en alternativ behandler, som arbejder ud fra meridianerne, vil vedkommende, ved at foretage tryk på forskellige akupunkturpunkter, forsøge at påvirke Qi’en i meridianerne, for at ændre på fysiske, mentale eller emotionelle udtryk i kroppen.
Alt dette er ikke noget som videnskaben bakker op om, men ikke desto mindre er der millioner af mennesker hvert år, som er glade for både akupunktur og akupressur behandling. Sømmåtter falder ind i denne kategori, hvor der måske ikke er megen forskning på området, men hvor det at anvende en akumåtte, stadig kan give god mening, på trods af manglende videnskabelig opbakning. Fordi mange netop oplever en effekt de føler er ønskværdig.
Der findes også teorier om at akumåtter fungerer gennem det, som kaldes gate control. Ifølge gate control teorien har vores sensoriske nervebaner, altså de nervebaner, som sender signaler fra kroppens væv op til hjernen (f.eks. smertesignaler) en begrænset båndbredde. Dvs. at der kun kan løbe en hvis mængde signaler gennem nerverne. Ved at påføre et stimuli som ikke er smertefuldt, ‘blokerer’ man delvist for nervens evne til at føre smertesignaler op til hjernen.
Ved at anvende en akumåtte, som giver et kraftigt stimuli op gennem mange nervebaner i et specifikt område af kroppen, er teorien, at der bliver mindre båndbredde tilbage til smertesignalerne, og man vil opleve smerten som mindre intens. Det er samme mekanisme der er på spil, når forældre puster på et sted, hvor deres barn har slået sig.
En tredje teori går ud på at akumåtter fungerer ved at frigive hormoner som oxytocin og endorfiner, Endorfiner fungerer som kroppens egne morfinstoffer, da de ved frigivelse binder sig til de samme modtagemolekyler i celleoverfladen som morfin og morfinlignende medikamenter. Endorfiner er dermed medvirkende til at nedsætte smerte sansningen, ved at hæmme aktiviteten i smerteførende nerver til og i hjernen.
Oxytocin, også kendt som kærlighedshormonet, er et hormon, som frigives ved berøring, f.eks. under massage, knus, kys eller sex. Det giver en følelse af lykke og velvære, og virker smertedæmpende. Man mener at akumåtter, gennem deres akupressureffekt, også er i stand til at frigive både endorfiner og oxytocin. Om dette rent faktisk sker, har man endnu ikke testet, men i dette studie fandt man i hvert fald at akupressur var med til at øge frigivelsen af oxytocin.
Skal vi se nærmere på den øvrige forskning, der ligger omkring akupressur, så er der faktisk nogle få studier, som har vist, at akupressur kan hæmme smerteoplevelser. F.eks. fandt man i dette studie, reduceret oplevelse af smerte, samt et reduceret forbrug af smertestillende midler, hos cancerpatienter, som modtog enten akupunktur eller akupressur.
I dette studie samlede man sammen på data fra 15 andre studier, og fandt frem til at man med forskellige former for akupressur, var i stand til at reducere både menstruationssmerter, smerter i forbindelse med fødsel, lænderygsmerter og kronisk hovedpine.
Selvom det er begrænset hvad der ligger af hardcore studier omkring akumåtter og akupressur generelt, så er der en overvældende mængde anekdotisk evidens, og ligesom med akupunktur, har mennesker benyttet det gennem årtusinder, på trods af manglende videnskabelig opbakning. Der er da heller ikke noget der indikerer at der på nogen måde er noget skadeligt ved at benytte sømmåtter.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 4 bedste sømmåtter. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Sømmåtterne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af sømmåtte afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Brian arbejder i dagligdagen som fysioterapeut, og har desuden styrketrænet siden 1998. Brian har i de sidste 8-10 år udgivet flere hundredevis af artikler for de allerstørste fitness magasiner. Her på Håndvægten deler han ud af sin årelange erfaring.