Drømmer du om dit helt eget home gym? Så skal du huske gulvet! Et fitness gulv er et ofte overset element i et home gym, men mange vurderer dette til at være lige så vigtigt som alt andet træningsudstyr.
Magasinet Håndvægten har i samarbejde med fitness- og træningsekspert Naja Fogtmann lavet en test af fitness gulve. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Produktvalget i artiklen er baseret på analyse og research men inkluderer kun produkter fra kommercielle partnere. Derfor er dette en annonce. Klik her for at forstå indflydelsen af sponsorerede partnerskaber på vores valg. Vi bruger primært eksterne tests og anmeldelser.
Bedste fitness gulv
Pris: 299 DKK
CPro9 Floor Guards fitnessgulv fra Odin er et alsidigt valg til både hjemmetræning og fitnesscentre. Gulvet er lavet i en medium hårdhed, der giver en god blanding af komfort og stabilitet til at klare intensiv træning. Hver sektion måler 120 x 120 cm og består af 4 plader à 60 x 60 cm, hvilket dækker i alt 1,4 m2. Med en højde på 21 mm giver gulvet en god støddæmpning og holdbarhed. Kantlisterne, der følger med, giver en flot finish, og de 30 cm brede plader kan let tilpasses ved skæring, så de passer til dine mål. Gulvet kombinerer funktionalitet og design på en måde, der sikrer et pænt udseende. Samlet set gør disse egenskaber CPro9 Floor Guards til vores testvinder som det bedste fitnessgulv.
Annonce
Bedste billige fitness gulv
Pris: 99 DKK
ErgoFloor ErgoTile Puzzle Gummifliser fremstår som et yderst økonomisk valg for den budgetbevidste forbruger, der ønsker at indrette et hjemmegym uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det puslespilsformet fitness gulv er nemt at samle og tilbyder god stødabsorbering under træningen. Den skridsikre overflade og holdbarheden, selv ved tung vægtbelastning, gør disse gummifliser til en solid investering. Med en pris, der ikke sprænger budgettet, leverer ErgoFloor ErgoTile et kompromisløst underlag, der har fortjent titlen som bedste billige fitness gulv.
Annonce
Bedste premium fitness gulv
Pris: 699 DKK
Vinderen i kategorien “bedste premium fitness gulv” er Odin Premium Fitness Gulv. Gulvet har en tykkelse på hele 40 m og støjsvagt. Derfor er det utroligt holdbart og kan klare de største løft. Det støjsvage gummi sørger for at underboen ikke kan hører dig.
Annonce
Et fitness underlag er en utrolig vigtig del i et eksklusivt hjemme-træningscenter, men er en del mange enten overser eller undervurderer. Et fitness underlag er vigtigt, da det giver dig de bedste forudsætninger at træne på, samt det beskytter både dit gulv og dit træningsudstyr.
Et fitnessgulv er typisk store plader af tykt gummi eller anden materiale, man lægger ovenpå ens nuværende gulv. Gulvet er utroligt holdbar og er derfor perfekt til træning.
Et fitnessgulv kommer med rigtig mange fordele – den største er dog, at det beskytter både det underliggende gulv samt alle former for træningsudstyr. Derudover er gulvet både støddæmpende og lyddæmpende.
Det støddæmpende element i gulvet kan derudover være skadesforebyggende, da man dermed ikke risikere at ens vægte hopper ved tab og potentielt kan ramme en selv eller andre personer.
En anden stor fordel ved et fitnessunderlag er, at det har en overflade, hvorved at træningsmaskiner står rigtig godt fast. Dette forhindrer potentielle ulykker med udstyr der vælter eller kommer til at lave ukontrollerede bevægelser, der alt sammen kan føre til diverse skader.
Overfladen på et gulv er derudover fordelagtigt, da det er meget nemt at holde rent, hvorved det altså er nemt at holde en god og høj hygiejne.
Du kan vælge enten at have det samme fitness underlag over det hele, eller du kan anvende forskellige typer af fitness underlag, hvorved at du vil kunne opdele dit træningsområde i flere små områder. Hvis du ønsker at opdele dit træningsområde i flere mindre områder, vælger de fleste at købe gulv der enten er lavet i forskellige materialer, med forskellige overflader eller lavet i forskellige farver.
Når du vælger et gulv anbefales det, at du vælger noget der først og fremmest er let at installere, således at man ikke nødvendigvis skal ud og have hjælp til det. Mange foretrækker derudover at vælge et gulv der har en pæn kant, således at de forskellige gulv-stykker kommer til at ligge tæt, hvis man lægger flere stykker gulv ved siden af hinanden.
Andre praktiske fordele man bør gå efter er let vedligehold, lang holdbarhed og stor alsidighed. Slutteligt bør du vælge et gulv du selv synes passer ind i det rum du har, samt et gulv du selv finder behageligt at gå på.
Den helt store fordel ved et gulv til fitness er, at alt efter hvilken tykkelse du vælger, kan det kombineres med alle former for træningsudstyr. Et gulv til fitness kan nemlig både holde til maskiner, frie vægte og hvad mere du har i dit home gym.
Træner du primært med konditionsmaskiner såsom spinningcykel og romaskine, kan du godt nøjes med et lidt tyndere gulv, end hvis du træner med frie vægte og tunge maskiner, hvis dit primært ønske er beskyttelse af det underliggende gulv.
Du kan også vælge et lidt tykkere gulv, da det også vil kunne lyddæmpe samt reducerer vibrationer fra maskiner. Et gulv til fitness kan altså dermed kombineres med alle former for træningsudstyr.
Overordnet laves der fitness gulv med tre forskellige typer af samlinger og kanter. Gulv-stykker: Størstedelen af fitnees gulv laves i lige firkanter, og kommer derfor ikke med indbyggede samlinger. Da der mangler samlinger på dette, er der mange der vælger at købe diverse produkter, således at gulvet kan sidde sammen.
Dog vælger de fleste bare at lægge gulvet således, at det kommer til at sidde i spænd og derfor ikke kan rykke sig. En fordel ved den type af fitness gulv er derudover, at skulle et af stykkerne af gulv gå i stykker, er det nemt at udskifte, uden at skulle pille hele gulvet op.
Rulle-gulv: En anden type af fitness gulv der laves, er ruller af gulv som man kender det fra gulvtæpper. Fordelen ved en rulle af gulv er, at der kan lægges store stykker af gangen, hvorved at behovet for samlinger bliver mindre.
Pusle-gulv: Den sidste type af fitnessgulv er det der kaldes for pusle-gulv, ligesom puslespil. Denne type af gulv vil have kanter som man kender det fra puslespil, hvorved at stykkerne kan sættes sammen og derefter ikke kommer til at rykke sig fra hinanden under træning. Vælger du et pusle-gulv er det vigtig at alle stykkerne ligger i samme retning, således at samlingerne kommer til at ligge korrekt.
Alt efter hvilken type af gulv du i forvejen har, kan det være en ide at lægge et undergulv, således at gulvet bliver plan og fitness gulvet så kommer til at ligge lige på gulvet. Derudover kan et undergulv være en ide, hvis man i forvejen ved, at der kommer til at være meget tungt udstyr, eller man skal dyrke en træningsform hvorved der vil komme stor belastning og, eller, mange slag mod gulvet.
Der er forskel på det fitness gulv der bruges i et home gym, i forhold til det fitness gulv der foretrækkes at gøre brug af i et fitnesscenter. Det fitness underlag der bør lægges i et træningscenter vil typisk være tykkere samt mere holdbart end det man vil købe til sit home gym.
Grunden til dette er, at gulvet i et fitnesscenter bliver belastet meget mere – der er mange flere mennesker der vil benytte sig af gulvet i et fitnesscenter, hvorved at den daglige belastning i en fitnesscenter er meget større end i et home gym.
Derudover vil der på daglig basis stå flere vægte og mere udstyr på gulvet i et fitnesscenter. Af samme årsag, er det vigtig at gulvet i et fitnesscenter kan holde til en større mængde sved og generel fugt, end gulvet i et home gym.
Derudover vil gulv stykkerne i et fitnesscenter typisk være meget større, i sammenligning med det der bruges i et home gym. Grunden til dette er, at det svageste punkt på et fitnessgulv er samlingerne, samt at arealet i et fitnesscenter er større end det klassiske home gym.
I dette afsnit tages der udgangspunkt i fitness gulv lavet i gummi. Mange foretrækker at have et gummi fitness gulv grundet den nemme rengøring og det generelt lave behov for vedligehold. Størstedelen af tiden kan rengøring bare bestå af overfladisk rengøring med en kost eller en støvsuger.
Benytter du dig af en støvsuger anbefaler man, at der er påsat en børste ude i enden, således at der ikke er mulighed for at skade gulvet. Gør man brug af kalk eller magnesium under ens træninger, kan dette fjernes fra gulvet ved brug af en hård opvreddet klud, gerne i lidt mild sæbevand.
Føler du en behov for en større rengøring af dit fitness gulv, anbefaler man, at man gør brug af en PH neutral sæbe, da denne typisk er rigtig god at bruge på gummi, da man herved undgår, at gulvet bliver ødelagt af en for stærk sæbe.
Hertil bør man være særlig opmærksom på samlingerne i gulvet. Her er det vigtigt at det ikke kommer til at samle sig vand eller rengøringsmiddel, da dette potentielt kan skade gulvet, hvis ikke det bliver fjernet og tørret ordentligt.
Overordnet sagt, så er der ingen risici ved at få et fitness gulv hjemme i ens home gym. Faktisk er der undersøgelser der viser, at det ligefrem kan være skadesforebyggende at få et fitness gulv derhjemme – dette kan du læse mere om i afsnittet “Hvad siger undersøgelser om fitness gulv”.
Den største risici der kan opstå ved brugen af et fitness gulv er, hvis du vælger et for tyndt fitness underlag til den træningsform du ønsker at træne. Vælger du eksempelvis et for tyndt fitness gulv og du primært træner med tunge vægte, så er der mulighed for, at du kan komme til at ødelægge det underliggende gulv, da fitness gulvet ikke er tykt nok for at kunne beskytte det.
Mange går rundt med den tro, at der kun findes en type af fitness gulv – men dette er langt fra sandt. Der findes flere forskellige typer af gulv til fitness, der alle der har deres fordele og ulemper. Derfor er det essentielt at have en vis viden om de forskellige typer af gulv, således at man har det bedste udgangspunkt for at vælge det korrekte gulv for ens home gym.
Først og fremmest kan der fås gulv til fitness i flere forskellige typer af materiale – den mest populære er gummigulv. Derudover kan typerne af gulv inddeles i, hvordan de er fremstillet.
Gummigulv i fliser er det mest klassiske gulv til fitness på markedet. Et stykke af gulv vil typisk have en størrelse på 1m x 1m og købes enkeltvis. Dette er der mange personer der foretrækker, da de har mulighed for at købe lige det antal de finder behov for.
Derudover har gulvet den fordel, at ønsker man at udvide, er det nemt at købe flere stykker og lægge disse sammen i forlængelse af de andre stykker.
Gummi gulv i flise-format laves både med lige kanter, eller med kanter som man kender det fra et puslespil.
Gummi gulv lavet i stykker er at foretrække, hvis man har et større areal af gulv der skal lægges. Derudover har ruller den fordel, at antallet af samlinger reduceres markant, hvilket kan give et flot, enkelt og mere lækkert udtryk.
I samme format som gummigulvet i fliser, findes dette også lavet i skum. En “flise” vil dermed have en meget let vægt, hvorved det er nemt både at transportere samt installere. Denne type af gulv kan derudover ofte fås i mange forskellige farver og designs.
Gulvet er at foretrække, hvis der primært dyrkes træning med enten meget lav belastning eller udelukkende med kropsvægt. Skumgulvet har ikke holdbarheden til tunge vægte og maskiner.
Endnu et gulv der kommer i fliseformat, er gulvtæppet. Hjemme i Danmark er der ikke mange fitnesscentre der gør brug af gulvtæppet, men faktisk er dette den mest brugte form for fitness gulv i USA. Gulvtæppet er typisk meget billigt at købe og derudover er det er meget behageligt. Ulempen er dog, at det over tid er svært at holde rent og hygiejnisk og derudover kan det hurtigt komme til at se slidt ud.
PCC vinyl gulvet ses lidt som en kombination af gummi gulvet og skum gulvet. Mange foretrækker at have en vinyl gulv derhjemme, af den simple grund, at fliserne vejer mindre end gummi gulvet, hvorved det for mange vil være lettere at installere. Derudover er PVC vinyl gulvet meget holdbart og kan fås i mange forskellige farver og designs.
I forlængelse af ovenstående typer af fitness gulv, vil der i dette afsnit blive uddybet, de forskellige fordele og ulemper der er, ved de forskellige typer af materiale til gulvet.
Gummi: En stor fordel ved gummigulvet er, at det er meget enkelt selv at installere. Den største udfordring ved selv at lægge et gummigulv er, at gulvet i sig selv kan være ret tungt, alt efter hvor tykt man ønsker det skal være. En anden stor fordel ved at vælge gummi er, at gulvet er meget alsidigt og dermed kan bruges til alle træningsformer.
Gulvet er meget holdbart, og du skal derfor ikke bekymrer dig over, om gulvet taget skade af at du taber en vægt eller stiller en træningsmaskine derpå. Derudover har gummigulvet den bedste stødabsorption af alle typer af gulv, hvilket er skadesforebyggende da tabte vægte vil ligge stille på gulvet, samt at dine led ikke bliver overbelastning ved hop og andet.
Som nævnt i afsnittet “Pleje og rengøring” er et gummigulv også meget nemt og enkelt at vedligeholde, samt det er let at holde hygiejnen høj. Slutteligt er gummigulvet rigtig god til at lyddæmpe.
Skum: Mange vælger som udgangspunkt et fitness gulv lavet i skum grundet dens lave pris. Faktisk er skum gulvet det billigste fitness underlag på markedet. Dette er det, da det overordnet set, ikke er særligt holdbart. Skumgulvet kan ikke holde til brug af vægte samt at man stiller maskiner på det. Ligeledes kan gulvet gå i stykker grundet skarpe genstande, eller grundet slid.
En fordel ved skum gulvet er at det er meget blødt og derfor komfortabelt, hvis størstedelen af ens træninger foregår på gulvet til eksempelvis pilates eller yoga. Skum gulvet er derudover meget let, hvilket gør det utrolig nemt selv at installere.
Gulvtæppe: Grunden til at nogle folk vælger et fitness gulv lavet af gulvtæppe er, at det er utroligt nemt for mange at lægge, da det er noget mange mennesker har erfaring med. Derudover er gulvet blødt på overfladen, hvilket gør det komfortabelt at bruge. Ligeledes kan gulvtæppe ofte fås i mange forskellige farver og i mange forskellige designs.
Ulempen ved gulvtæppe er, at det over tid kan være besværligt at vedligeholde, samt at slid ses tydeligt på det. Derudover er det også sårbart overfor fugt, hvorved at man ikke bør udøve for svedige træninger på det.
Vinyl: Som nævnt tidligere, ses vinyl fitness gulvet ofte som en kombination af skum og gummigulv. Vinyl gulv er meget let at installere, samt det kan ofte fås i mange forskellige farver og designs – ligesom skumgulvet. Derudover er vinyl meget holdbart og er nemt at holde rent – ligesom gummigulvet.
Ulempen ved vinyl er, at det generelt ikke har særlig god stødabsorption og derudover er det ofte meget dyrt.
Fitness gulv kan fås i flere forskellige tykkelser. Her bør du vælge tykkelsen af dit gulv, alt efter hvor stor en belastning din træning kommer til at lægge på dit gulv.
Hvis din træning primært kommer til at bestå af maskiner og tunge løft, bør du vælge et relativt tykt gulv, i forhold til hvis din træning primært kommer til at består af gymnastik og kropsvægtsøvelser. Nedenstående kan du læse en opdeling af forskellige tykkelser og hvilken træning de er gode til.
6 mm: Dette vil være den tyndeste type af fitness gulv. Dette er godt til at have under konditionsmaskiner, såsom løbebånd og spinningcykel. Derudover er den fin til kropsvægttræning. 6 mm regner sig ikke til styrketræning med vægte over 20 kg.
8 mm: Her er der stadig tale som et relativt tyndt fitnessgulv. Denne tykkelse kan bruges til samme træning som ovenstående og kan derudover bruges til styrketræning med vægte under 40 kg.
12-15 mm: Denne tykkelse af fitness gulv gør sig godt under maskiner hvor der ikke gøres brug af belastning, samt til styrketræning med vægte mellem 50 og 100 kg.
20 mm: Nu er gulvet ved at være godt op i tykkelse og kan modstå stort set alt. Gulvet kan bruges til alle konditionsmaskiner samt stort set alle styrketræningsmaskiner. Gulvet bør ikke benyttes til træning der består af mange drops med tunge kilo over 100 kg, eksempelvis dødløft.
25 mm og op: Gulvet er nu meget tykt og kan stort set modstå alt. Derudover vil denne tykkelse af gulv ofte have struktur på undersiden, der er rigtig godt til både stødabsorption samt lyddæmpning.
Tages der udgangspunkt i det klassiske fitness gulv lavet i gummi, er der ikke de helt store designs variationer at vælge i mellem. Gulvet vil typisk være lavet i sort eller andre mørke farver, da dette giver et flot udtryk samt farven holdes i længere tid.
Derudover gør lyse farver sig ofte ikke til træning med vægte, da farverne på vægtene potentielt kan smitte af – ligeledes kan sved og beskidte sko være med til at misfarve gulvet. Vælger man derimod et fitnessunderlag lavet i enten skum, gulvtæppe eller vinyl vil der typisk være flere designs at vælge i mellem. Disse kan ofte fås i mange forskellige farver og mønstre.
Som udgangspunkt vil prisen på et fitness gulv bliver sat efter, hvilket materiale som gulvet er lavet i. Skum og gulvtæppe vil typisk være de billigste – mod at de så har en meget kortere holdbarhed samt et højere behov for vedligeholde.
Gummi og vinyl vil ligeledes være de dyreste at købe, men vil så kunne holde i meget lang tid, måske endda hele livet, alt efter hvilken træning man udøver, samt hvor påpasselig man er. Derudover vil flise-modeller af fitnessgulv typisk være det billigste, mens at fitness gulv med pusle-kant typisk vil være det dyreste.
Overordnet kan man lige, at samlingerne typisk er det svageste og mest sårbare sted på et fitness gulv. Derfor bør man være ekstra opmærksom på samlingerne, når man installere ens gulv. Her er det vigtigt at samlingerne kommer til at sidde tæt, således at de hverken kan komme til at støde ind i hinanden eller kan komme til at rykkes væk fra hinanden.
Derudover bør man være særligt opmærksom på samlingerne under rengøringen. Man skal her både være opmærksom på at man for gjort samlingerne ordentligt rene, således at der ikke kommer til at sidde snavs og sved dernede over længere tid, der så vil kunne ødelægge samlingerne.
Ydermere skal man være opmærksom på, at få tørt ordentligt nede i samlingerne, således at der ikke kommer til at lægge en masse vand der, da det også vil ødelægge samlingerne over længere tid.
Når du skal til at installere dit nye fitness gulv, så er tiden givet rigtigt godt ud, hvis du vælger at bruge lidt ekstra tid ved at gøre dig mere umage. Det er vigtigt at dit gulv kommer til at ligge godt, da dette er alfa omega for at du får de bedste forudsætninger for dine kommende træninger.
Du bør først og fremmest være opmærksom på, at nuværende gulv ligger lige, således at fitness gulvet også kommer til at ligge lige. Er dit gulv skævt er skadesrisikoen forøget markant, da vægte og andet kan rulle på gulvet. Derudover vil du potentielt kunne komme til at bruge dine muskler skævt, hvorved at der kan opstå muskel-ubalancer, der over tid kan føre til smerter.
Der er flere undersøgelser der er kommet til den konklusion, at brugen af fitness gulv, kan reducere skader i forbindelse med fald. Følgende studie fra 2017, lavede en undersøgelse på ældre mennesker, hvor man undersøgte skader fra fald på hhv. fitness gulv og på almindeligt vinyl gulv.
Her så man, at frekvensen af skader ved fald på fitness gulv, var hele 12% mindre end ved fald på vinyl gulv. Derudover så man, at der skete 0,7% frakturer ved fald på fitness gulv, modsat hele 2,3% frakturer på vinyl gulv. Dertil kunne man slutte studiet af med at konkludere, at fitnessgulv altså ikke sænker risikoen for at falde, men at antallet og alvorligheden af faldskader blev markant reduceret.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste fitness gulve. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Fitness gulvene vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af fitness gulv afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Naja er på det danske junior landshold i styrkeløft og en fast skribent på Håndvægten. Desuden læser hun til fysioterapeut, og forstår sig derfor på alt lige fra rehabilitering, genoptræning og til menneskets anatomi. Hun kender fitness branchen ud og ind og nyder at læse videnskabelige artikler om sundhed & styrketræning.